Sivert & Hoinn - Too Far Gone

Plassn bortom ved ovn denj vart tom te slutt

Tebake sett ein gammel mannj

Så vart hanj fer sæ sjøl da

Hanj skrik som ein gutt

No må hanj itj gå fra vætt å for skam

Denj einast hanj hva gla ti

Hanjs følges vænn i alt

Denj einast som forsto koss kar hanj hva

Ein kjær og trofast partner som trødd når det gjaldt

Da konnj ingenting meir bli som det vart

Hanj Sivert e for sæ sjøl no

Det e ingen som snakke med hanj

Hanj sitt der og tænke på da dæm hva to

Hanj sivert og honj utn banj

Kvinnfolk vart det aldri, men sjan har hanj hatt

Ein gong han hva ung og sværtj

Og gårdn denj dreiv hanj sjølsæ ilag honnj og katt

Og hanj sjønnt da fort at livet skifta værs

Så ein dag mått hanj gi sæ

Sælgt kyrn og leid vækk jord

Og kveljan dæm vart drygg og timan vart lang

Men hanj plystra stilt på honnj sin

Når børa vart fer stor

Å det e rart kort godt ein honnj kanj varm ett fang

Hanj Siver e for sæ sjøl no

Det e ingen som snakke med hanj

Hanj sitt der og tænke på da dæm hva to

Hanj Sivert og honnj utn banj

Ein gammel manj reise sæ og brætt stilt mens hanj beir te gud om sinns