Musens Sang - Sissel

En enlig lille muse har det svære' end man tror

Man befinder sig skidt mellem himmel og jord

Man slider og man slæber, men hvad skal man stille op

Med sit gode humør og sin medbragte krop

Man var så oplagt til alt, da man kom

Men det er der ing’n, der bekymrer sig om

En muses live og levned, det betyder ikke spor

Man er bare et fnug mellem himmel og jord

En muse er en pligtopfyld’ne lille meteor

Hun er alltid på fart mellem himmel og jord

Hun kommer, når det kaldes, og hun ofrer hvad hun kan

Om det så er seg selv, for at frelse en mand

Ak, men hvad har man så ud af sit job

Kun vrøvl og spetakler, og så skal man op

De småting, man har ordnet, nævnes ikke met et ord

Man har kun gjort sin pligt mellem himmel og jord

Der' mend nok her i verden, en er lille, en er stor

Og de lover en alt mellem himmel og jord

Men manden, ham den rigti’e, der får pulsen til at slå

Det man som, man ved, at man aldrig kan få

Jordiske piger til alteret går

Den chance er der ingen muse, der får

Så muser de må hell’re blive hjemme, hvor de bor

De får hjerterne knust mellem himmel og jord