Det Hvide Snit - Pede B, Bai-D

Jeg får ik' det gale ben ud af min seng

Jeg vågner udenfor min seng blandt glasskår og nullermænd

Ka' ik' huske hvor’n jeg kom hjem

Men et par sære tanker

Gør at mit hjerte banker til det' ved at sprænge mit hjertekammer

Har jeg efterhånden svigtet menneskerollen

Der' misbrug I min familie, jeg sværgede jeg ik' ville ende sådan

Er jeg værdig til den verden eller dumpede jeg testen

Og skal jeg bare stemple ud ved at gi' Lucifer underskriften

Ka' se doktoren pege og sige «den stakkels mand»

Døde af at jage det han troede var slaraffenland

Det' en kemisk ubalance sammen med abstinenser

Men det' nok til at jeg I dag ik' kan se andre mennesker

Siger til mig selv det' angsten der spiller bold

Men min pande er varm og mit gulv er pisse koldt

En stemme siger?

eller dommedag

Burde jeg stop' og hold op med at gi' kroppen slag

Ingen kontakt med nogen

For det' farezonen

Banker stolen mod døren og prøver at bevare roen

Så længe jeg har mit fort så kan de bare komme

Men så ringer telefonen fra min jakkelomme

Kom nu for helvede

Saml din telefon op

«Hallo?»

Hallo homie

Jeg er ved at få en blodprop

«Lad os snak' senere»

La' nu fucking være at læg' på

Alt ved min lejlighed siger til mig jeg skal væk nu

«Jeg har det modsat, I dag er det mig mod alle de andre

Mit eget kammer, min anker når min verden den ramler»

Hold nu din kæft, jeg skal ik' være alene I dag

Tanken om en aften giver hjertebanken og hedeslag

På vejs blænder solen mine øjne gennem persienner

Støjen fra gaden larmen som støjen fra bunden af flaskerne på bordet

Underboens bankende beat fremtvinger minder

Famler mellem flaskerne efter livseliksir I håbet om skammen forsvinder

Trang til liv omkring mig, smerten I min lever

Føles fængslende, forfærdet ved tanken om det ene udebliver

Griber min telefon, desperat fyldt med iver

Og håber bare på at Pede er klar når jeg ringer til ham

For det eneste jeg ik' har brug for lige nu er at sidde her alene

Sprutten pumper I blodet på mig, fortrydelse er for sent

Og p.t.

føles min bedste ven — mig selv — som eksem

For det kløer I neglene på mig, tabermentaliteten er ekstrem

For jeg har fucking brug for selskab I dag

Væggene I min lejlighed ånder, mit TV hvisker til mig jeg har bedst af at

kradse af

Uoverskueligheden danser rundt ude I køkkenet

Lykken har manifesteret sig selv I lysekronen

Jeg har fået frygten