Høgen - Merete Hjortsø, Карл Нильсен

Vær hilset, høg, over granetop!

Du stoltest fugl i skoven

Du stirrer trodsigt mod himlen op

Din flugt er vild og forvoven

Du kløver brisen i vilden lyst

Mens grønligt øjnene spejde

Du hugger dit næb i din fjendes bryst

Og aldrig du skænker ham lejde

Du er en røver for Gud og mand

I blod du sølede hammen

Du ser med foragt på den vrikkende and

Der spejler sin fedme i dammen

Jeg elsker vel ej din blodige klo

Men flugtens sus på din bringe

Dit vilde blik fra dit stolte bo

Og solens blink på din vinge