99/19 - L.O.C.

Hvis vi ku' bytte plads

Bar' for en enkelt nat

Ku' jeg pis' mig selv i søvn' af ren glæde

Og ikk' at vid', hvordan verden er sammensat

Du si’r, det' lettere at gå

I mine end i dine

Men det' bare sko, din fucking nar

Det, vi var, danser mellem de døde blade

Foran opgangen med ekspresvejen, op ad trapperne til tredje

Hvor de klipper pusterum for halvtreds ud af en hundredgrams plade

Og dig, mand, du sku' ha' dig nogle flade

Så du ka' husk', hvor du kommer fra

Det' muligt, de hylder dig for at være mønsterbryder

I min' øjn' er du klasseforræder

Og der har altid været varmt på blokken

Men for dig er det steget et par grader

Jeg håber, det' alle pengene værd, at du nu sidder der isoleret

Uden nogen af de gamle drenge, du ka' bræk' brød med

Jeg ved, du prøver at få det til at se cool ud at være enspænder

Men, din bums, det' du ogs' nødt til

For du' blevet alt det, du sagde, vi ikk' ville

En fucking pacifist, der tror, det kræver mod at leve fejt

Det' intet under, jeg jagted' en tidlig død

Når alternativet var, at jeg sku' vokse op og bli' mig

Hvis vi ku' bytte plads

Bar' for en enkelt nat

Ku' jeg pis' mig selv i søvn' af ren glæde

Og ikk' at vid', hvordan verden er sammensat

Du si’r, det' lettere at gå

I mine end i dine

Men det' bare sko, din fucking nar

Problemet med at flyt' sig i livet er

Ikk' al', man gern' vil ha' med, de har pakket

Og du sidder så fast i at råb' om et bedre liv

At det lort med garanti kun bli’r ved snakken, men

Jeg nægter tro, du' så dum

Når du romantiser' det bedste, din' forældre ku' gi' dig som slum

Ja, uden pis, mand, det' det sam' som at skide på dit eget hjem

Når du fremstiller dig selv som socialklasse fem

Jeg' lokalpatriot og villig til at gå i graven

For et lille styk' boligblok, der ikk' står i dit navn

Og du' arbejderklasse, men uden arbejdsdisciplin

Og flokdyr æder rester, så du' sulten hele tiden

Med et Rolex på hver arm, en ho i hver en havn

Og et fucking likviditetsproblem en gang om ugen

Mens facetslebet italiensk sten lyser vores søns øjne op

Når vi æder kaviar i spisestuen

Hvis vi ku' bytte plads

Bar' for en enkelt nat

Ku' jeg pis' mig selv i søvn' af ren glæde

Og ikk' at vid', hvordan verden er sammensat

Du si’r, det' lettere at gå

I mine end i dine

Men det' bare sko, din fucking nar

Jeg sværger ved alt, jeg har kært

Jeg aldrig ka' fortryd' noget, der formed' min tilværelse

Så fuck deres sjove rapnavn' og aka’s

Alt, jeg prøver være, er en smule sandfærdig

Der' ingen diskussion om imitation

Ikk' noget overdrevet, det her det' kunsten at leve

Så de ka' men', hva' de vil, mens de brækker deres skuldre

Når de vægter og vejer et hvert ord, jeg har skrevet

Siden jeg sagde: «Farmor, jeg' begyndt at rap'»

Hun sagde: «Hva' det for noget pjat?

Hvordan har du så tænkt at betal' husleje?

Men hvis du endelig gør, bør du brug' din' initialer

Ligesom din' onkler og far før dig»

Jeg' Susans søn, Dermots dreng

Vokset op i et Århus, der' kulturelt beriget

Hvor det' tradition, man ta’r sin førstefødtes navn

Så jeg underskriver alting Abu Constantin