Kit - Kim Larsen, Franz Beckerlee, Klaus Agerschou

De skældte mig for drukkenbolt

Og sjover og drabant

Og hvisked' det som værre var

Og hvert et ord var sandt

Men Kit var som en hvirvelvind

Hvem ingen sladder fandt

Hvert brev hun skrev i ny og næ

Med klatter og med fejl

Var sødt som kys og brændevin

Og slog mig som en plejl

Endskønt devisen altid var

Kun aldrig svigte sejl

Det sidste lå i Amsterdam

Og siden lyste blank

Kun midtpå med den lilles skrift

Forførende og slank

Stod: «Skidt med alt, når blot du dreng

Må holde ryggen rank»

Sankt Peter, tænker jeg, har le’t:

«Kom ind i himlen»

Så har hun tøvet et sekund

Og vendt sig om igen

Og stille sagt:

«Jeg venter på min ven»

Så hvis du drager af før jeg

Og ser en lille tøs

Med vortet hånd og næsen

Rejst i vejret chikanøs

Så passer hun til mig

Sgu som en svaber til sin pøs

Og når jeg står på Himlens vægt

Med et par pund for lidt

Så tror jeg nok en næsvis røst

Iskyldigt hvisker: «Skidt

Vi finder nok et andet sted»

En sådan tøs var Kit