Uanset Hvad I Siger - Clemens

Det er lidt utroligt, hvor meget lort man skal høre på

Hvor mange der stiller sig i vejen, for det man forsøger på

I ku' lig’så godt la' vær', for vi kører på

— er stadig derude, hvor kun få tør at gå

I reagerer, som I altid har gjort

Det blev lidt stort, en smule efterspurgt, så I snakker lort

Men jeres meninger bli’r mere og mere uinteressante

Jeg er efterhånden ved at blive vant til jante

Jeg ved, at en person der har travlt med andre

I virkeligheden helst ser sin egen situation forandret

Alle skal være lige, og flere prøver at stoppe dig

I stedet for at ta' fat i sig selv — prøve at oppe sig

Det er synd og skam for de, der kan deres kram

For stiller man sig frem, tror I man er nem at ramm'

For det er lettere at rive ned end at bygge op

Man er nød' til at blive ved, hvis man vil rykke op

Så uanset hvad I si’r — hvor uforstående I stirr’r

Uanset om pressen skrig’r — hvor fornærmede I bli’r

Hvor mange knubs det gi’r, at ville lave lidt papir

— I får os aldrig til at skifte gear

Jeg sagde, uanset hvad I si’r — hvor uforstående i stirr’r

Uanset om pressen skrig’r — hvor fornærmede I bli’r

Hvor mange knubs det gi’r, at ville lave lidt papir

— I får os aldrig til at skifte gear

Der er en sjov tendens i dette land

Den ene halvdel er beskæftiget med at rette den and’n

Så vi kan alle rende rundt og hakke på hinand’n

I stedet for at man støtter dem, man er iblandt

I det de finder interessant — det er vel det, de bedst kan

Denne hakken tynder helt sikkert ud i bestand’n

Af folk der tør forfølge det, de føler kærlighed for

Og ofre det det koster at få færdigheder

Når verden er utaknemmelig — og folk pludselig bli’r væmmelig'

Hvis man har svært ved at holde det, at man er god til noget, hemmeligt

Så billedet af vor tids kulturscene er mindre nuanceret

Og sprudlende frodigt end det ku' ha' været

Det er ærgerligt, at den ene ikke under den anden succes

For så er der længere tid imellem, at man ser noget nyt ske

I et land der i forvejen er så overdrevet fredeligt

At det grænser til at være direkte kedeligt

En grå plet på min globus — hallo, det er snart år 2 tus

Jeg må holde min mission i fokus

Du kender ikke min person, min mission eller min art

Ved ikke, hvor mange mennesker jeg har truffet, siden tingen tog fart

Hvilke omkostninger det har at spille min part

Så lig’så snart du ikke forstår, hvad jeg mener, er jeg for smart

Måske siger jeg ting for hårdt, eller ogs' er du for sart

Jeg har ikke skiftet karakter siden lortets start

— Men der var jeg bare ikke lig’så kendt

Så dér kom du ikke hen og ville være min ven

TÆNK — du sendte mig ikke engang et blink

Nu prøver du at score gratis drinks og professionelle vink

Det bør du la' vær' med — det kan sgu gøre mig fornærmet

Den ene råber mig i fjæset, den anden hiver mig i ærmet

Chill — jeg ved, hvad jeg vil, og hvor jeg kommer fra

Så jeg vil skide på din kommentar, om hvad du synes om mig, nar

Lad mig fortælle hvad der gemmer sig i denne rods ho’d

Som sagt på første album træder vi ind i en ny period'

68'erne er selv blevet dem, de gjorde oprør imod

Tilbage står den glemte generation- nyt blod

Og det må være min pligt at give dem nyt mod