Fra Monte Pincio - Borghild Bryhn Langaard, Эдвард Григ

Aftenen kommer, Solen staar rød;

Farvende Straaler i Rummet henskylle

Lyslængsel'ns Glands i uendelig Fylde;

--

Fjeldet forklares som Aasyn i Død

Kuplerne gløder, men længere borte

Taagen langs Markernes blaalige Sorte

Vugger opover som Glemselen før:

Over hin Dal dækker tusind Aars Slør

Aft’nen, hvor rød og varm

Blusser af Folkelarm

Glødende Hornmusik

Blomster og brune Blik.

--

Tankerne stræber i Farver og Toner

Trofast mod det, som forsoner

Stille det bliver, end dunklere blaa

Himmelen vaager og venter;

-- opunder

Fortid, som drømmer, og Fremtid, som stunder

Usikre Blus i det rugende Graa!

Men de vil samle sig!

Roma fremstige

Lystændt en Nat for Italiens Rige:

Klokkerne kime, Kanonerne slaa

Minderne flamme paa Fremtidens Blaa!

--

Yndigt om Haab og Tro

Op mod Nygifte to

Jubler en Sanger til

Cither og Fløjtespil

Stærkere Længsler faar barnesød Hvile;

--

Mindre tør vaagne og smile